Trykt i Pravda nr. 254 og Isvestija VTsIK nr. 254, 13. november 1919.
Oversat til dansk af Erley Olsen.
Fra Lenin: Udvalgte værker, bind 13, s. 79-82, Forlaget Tiden, København 1984.
Overført til internet af Jørn Andersen for Marxisme Online, 10. juni 2014.
Kammerater! Vort parti fik som proletariatets organiserede avantgarde til opgave at organisere arbejderklassens kamp og lede denne kamp til sejr for arbejdernes og bøndernes sovjetmagt. Efter at vi gennem to år på sejrrig måde har udfoldet denne kamp, ved vi udmærket i dag, med hvilke midler det er lykkedes os at overvinde de utrolige vanskeligheder, der beredtes os gennem landets forarmelse i fire års imperialistisk krig og gennem modstanden fra alle udbyttere, russiske såvel som internationale.
Kammerater! Hovedkilden til vor styrke er målbevidstheden og heroismen hos arbejderne, som de arbejdende bønder ikke kunne og ikke kan andet end sympatisere med og yde støtte. Årsagen til vore sejre er vort partis og sovjetmagtens direkte appel til de arbejdende masser med påvisning af enhver opdukkende vanskelighed og opdukkende opgave, evnen til at forklare masserne, hvorfor det er påkrævet at sætte alle kræfter ind på snart den ene, snart den anden side af sovjetarbejdet i det ene og det andet øjeblik, evnen til at stimulere massernes energi, heroisme, begejstring og at koncentrere de revolutionært-intensive anstrengelser på den vigtigste aktuelle opgave.
Kammerater! Nu er den tid kommet, hvor den vigtigste aktuelle opgave er at bekæmpe brændselskrisen. Vi er ved at slå Koltjak ned, vi har besejret Judenitj, vi har med held begyndt på offensiven mod Denikin. Vi har opnået en betydelig forbedring af fremskaffelsen og oplagringen af korn. Men brændselskrisen truer med at ødelægge alt sovjetarbejde: arbejdere og funktionærer spredes til alle sider på flugt for kulde og sult, tog med kornladninger går i stå, en virkelig katastrofe trækker op, netop fordi der mangler brændsel.
Brændselsproblemet er blevet centrum for alle øvrige problemer. Brændselskrisen må overvindes for enhver pris, ellers lader hverken levnedsmiddelproblemet eller krigens opgaver eller den almene økonomiske opgave sig løse.
Og brændselskrisen kan overvindes. For skønt vi har mistet donetskullene og ikke har mulighed for en hurtig forøgelse af kulbrydningen i Ural og Sibirien, har vi dog stadig mange skove; vi kan fælde og transportere en tilstrækkelig mængde træ.
Brændselskrisen kan overvindes. Der kræves nu en koncentrering af hovedkræfterne omkring vor hovedfjende (hovedfjende i dette øjeblik), nemlig brændselshungeren; vi må vække massernes entusiasme, vi må fremkalde en revolutionær energianspændelse for hurtigst mulig produktion og levering af det størst mulige kvantum brændsel af enhver art: kul, skifer, tørv osv., i første række træ, træ og atter træ.
RKP’s centralkomité er sikker på, at alle partiorganisationer og alle partimedlemmer, efter at de igennem to år har demonstreret deres evne og færdighed til på revolutionær vis at løse vanskeligere problemer end dette, vil løse også denne opgave.
RKP’s centralkomité foreslår alle partiorganisationer at træffe specielt følgende forholdsregler:
1. Alle partiorganisationer skal fra nu af sætte brændselsproblemet og bekæmpelsen af brændselskrisen op som et fast punkt på dagsordenen på partimøderne og især på partikomiteernes møder. Hvad kan vi yderligere gøre, hvad skal vi have gjort for at bekæmpe brændselskrisen? Hvordan kan dette arbejde forstærkes? Hvordan kan det gøres mere produktivt? – Lad alle partiorganisationer beskæftige sig med disse spørgsmål i denne tid.
2. Det samme gælder alle eksekutivkomiteer i guvernementer, byer, kredse og landdistrikter – kort sagt alle ledende sovjetinstitutioner. Partifolkene må tage initiativet til at forstærke, koordinere, intensivere det pågældende arbejde i landsmålestok.
3. Overalt og navnlig i landsbyerne må der drives den mest omfattende agitation for at klargøre brændselsproblemets betydning for sovjetmagten. Især må man bekæmpe lokale, småtskårne, snævert egoistiske interesser i brændselsanliggender. Man må til bunds forklare, at uden selvopofrende arbejde på at tilfredsstille hele statens behov kan sovjetrepublikken ikke reddes og bøndernes og arbejdernes magt ikke fastholdes.
4. Den mest omhyggelige kontrol må øves med den faktiske opfyldelse af partiets direktiver og af de pålæg, krav og direktiver, der kommer fra sovjetmyndighederne. Nye partimedlemmer, som er indmeldt under den seneste partiuge, skal alle drages ind i arbejdet på at kontrollere, hvordan alle opfylder deres pligter.
5. Arbejdspligt for hele befolkningen eller mobilisering af visse aldersklasser til arbejdet med produktion og transport af kul og skifer, med fældning og kørsel af træ til jernbanestationerne må gennemføres i største hast og ganske præcist. Der må fastsættes arbejdsnormer, og de må under alle omstændigheder overholdes. De, der trods gentagne pålæg, krav og ordrer undslår sig for at deltage i arbejdet, skal straffes med eksemplarisk hårdhed. Enhver lemfældighed, enhver svaghed vil være en forbrydelse mod revolutionen.
Vi har styrket disciplinen blandt tropperne. Vi skal have styrket arbejdsdisciplinen.
6. Subbotnikkerne bør gennemføres hyppigere, mere energisk, mere systematisk, mere organiseret, og navnlig gælder dette tilvejebringelsen af brændsel. Partimedlemmerne må foregå alle med et godt eksempel på arbejdsdisciplin og energi. Forordningerne fra Folkekommissærernes Råd, Forsvarsrådet og andre centrale – og lokale – sovjetinstitutioner om brændselsproblemet skal opfyldes samvittighedsfuldt og omhyggeligt.
7. De lokale brændselsorganer må forstærkes med de bedste partifunktionærer. Fordelingen af kræfterne må revideres og behørigt ændres efter disse formål.
8. Kammerater, som er udkommanderet fra centrum, må der ydes al mulig hjælp, samtidig med at det størst mulige antal unge kræfter opøves – og opøves i praksis – til at organisere, tilrettelægge, lede brændselsarbejdet. I den lokale presse må dette arbejde behandles mere indgående, idet man med omhu gør offentligheden bekendt med eksempler på virkeligt godt arbejde og skånselsløst bekæmper tilbageståenhed, forsømmelighed eller uforstand i hvilken som helst sektion eller institution. Vor presse må blive et middel til opstramning af de tilbagestående, til arbejdsopdragelse, til arbejdsdisciplin, til organisation.
9. Forsyningen af dem, der er beskæftiget i brændselsarbejdet, med levnedsmidler og foder, må blive en særlig vigtig opgave for levnedsmiddelorganerne. De må hjælpes på enhver måde, deres arbejde forstærkes, deres resultater kontrolleres.
10. I alle brændselsorganer (ligesom i alle sovjetinstitutioner) må man uafladeligt stræbe efter, at hver enkelt bliver personligt ansvarlig for et bestemt, strengt og præcist afgrænset arbejde eller del af et arbejde. Kollektive drøftelser må reduceres til det nødvendige minimum og aldrig hæmme hurtigheden og fastheden i beslutningerne eller udviske hver enkelt medarbejders ansvar.
11. I sagsbehandlingen af alle brændselsproblemer er særlig præcision og hurtighed nødvendig. Selv det ringeste udslag af omsvøb skal straffes uden skånsel. Rapport til centrum må gennemføres på mønsterværdig måde.
12. Overhovedet skal alt brændselsarbejde tilrettelægges på militær vis: med samme energi, fart og særlig strenge disciplin, som kræves i krig. Ellers bliver der ingen udvej af krisen.
RKP’s centralkomité er sikker på, at alle kammerater vil anspænde alle kræfter for den mest energiske og præcise opfyldelse af disse direktiver.
Til kamp indtil sejren over brændselshungeren!
RKP’s centralkomité
Sidst opdateret 10.6.2014