Arbejdernes stat og partiugen

Vladimir Lenin (11. okt. 1919)


Nedenstående artikel hører tidsmæssigt til i denne udgaves bd. 13. Den blev første gang trykt i Pravda den 12. oktober 1919.

Fra Lenin: Udvalgte værker, bind 16, s. 24-26, Forlaget Tiden, København 1989.

Overført til internet af Jørn Andersen for Marxisme Online, 17. dec. 2008


Partiugen i Moskva faldt sammen med en vanskelig tid for sovjetmagten. Denikins sejre bevirkede en hovedløs intensivering af sammensværgelserne fra godsejernes, kapitalisternes og deres venners side, en intensivering af bourgeoisiets travle forsøg på at sprede panik og med alle midler undergrave sovjetmagtens stabilitet. De svingende, vankelmodige, åndsformørkede spidsborgere og dermed »intelligensen«, de socialrevolutionære og mensjevikkerne blev som ventet endnu mere vankelmodige og lod sig først af alle skræmme af kapitalisterne.

Men jeg tror, at det snarest var gunstigt for os, når partiugen faldt sammen med et vanskeligt øjeblik; det var nemlig nyttigt for sagen. En partiuge behøver vi ikke at skilte med. Skin-medlemmer har vi ingen brug for, om vi så får dem gratis. Det eneste regeringsparti i verden, der stiler efter, ikke at forøge medlemstallet, men at højne medlemmernes kvalitet, at rense partiet for »tilhængere«, der vil bore sig frem, er vort parti, den revolutionære klasses parti. Vi har flere gange foretaget en omregistrering af partimedlemmerne for at fordrive disse »tilhængere«, således at partiet kun beholder bevidste folk, som er kommunismen oprigtigt hengivne. Vi har udnyttet mobiliseringerne til fronten ligesom subbotnikerne til at rense partiet for dem, der kun tragter efter at »sole sig« i de fordele, der kan følge af at være medlem af regeringspartiet, og som ikke er med på at bære byrderne i et selvopofrende arbejde til kommunismens gavn.

Og nu, da der sker en forstærket mobilisering til fronten, er partiugen god derved, at den ikke frembyder nogen fristelse for sådanne stræbere. Opfordringen til at træde ind i partiet rettes i bredt mål kun til almindelige arbejdere og de fattigste bønder, til bondesliderne, men ikke til bondespekulanterne. Disse mennesker af jævn oprindelse giver vi ingen løfter og ingen fordele ved indtræden i partiet. Partiets medlemmer får nu pålagt arbejde, der er farligere og vanskeligere end sædvanligt. Så meget desto bedre. De, der så træder ind i partiet, vil kun være de oprigtige tilhængere af kommunismen, kun folk, der er arbejderstaten oprigtigt hengivne, kun ærlige slidere, kun virkelige repræsentanter for de masser, som kapitalismen undertrykte. Kun sådanne medlemmer af partiet har vi brug for.

Det er ikke til reklame, men til alvorligt arbejde, vi trænger til nye partimedlemmer. Dem kalder vi ind i partiet. For arbejdende mennesker åbner vi dets døre på vid gab.

Sovjetmagten er det arbejdende folks magt, den kæmper for at bryde kapitalens åg totalt. De første, der rejste sig til denne kamp, var byernes og fabrikcentrenes arbejderklasse. De vandt den første sejr og erobrede statsmagten.

Den drager bøndernes flertal til sig. Thi kun bondehandelsmanden, bondespekulanten, men ikke bondeslideren hælder til kapitalens, til bourgeoisiets side.

De mest udviklede, de mest bevidste arbejdere, Petrograds arbejdere, har afgivet de fleste kræfter til forvaltningen af Rusland. Men vi ved, at der blandt almindelige arbejdere og bønder er mennesker i hobetal, som er de arbejdende massers interesser hengivne og egnede til at udføre ledende arbejde. Blandt dem er der talrige organisatoriske og administrative talenter, som kapitalismen har holdt nede, men som vi på enhver måde hjælper og skal hjælpe til at komme frem og give sig i kast med arbejde på at bygge socialismen op. At finde disse nye, beskedne, uanselige talenter er ikke let. Det er ikke let at få almindelige arbejdere og bønder, som i århundreder har været kuet og skræmt af godsejere og kapitalister, inddraget i statsarbejdet.

Men netop dette vanskelige arbejde har vi pligt til, ubetinget pligt til at gøre for at hente nye kræfter fra dybere lag af arbejderklassen og de arbejdende bondemasser.

Søg ind i partiet, kammerater, partiløse arbejdere og arbejdende bønder! Vi lover jer ikke fordele derved, vi kalder på jer til et vanskeligt arbejde, et arbejde med statens opbygning. Hvis du er en oprigtig tilhænger af kommunismen, tag så dristigere fat på arbejdet, vær ikke bange for dets nye art og vanskelighed, lad dig ikke vildlede af den gamle fordom, at dette arbejde ikke kan magtes af nogen, som ikke har fået officiel uddannelse.

Det er urigtigt. Almindelige arbejdere og bondeslidere kan og skal i stadig større tal lede arbejdet på at bygge socialismen op.

Den arbejdende befolknings masse er med os. Deri ligger vor styrke. Det er kilden til verdenskommunismens uovervindelighed. Flere nye medarbejdere fra masserne ind i partiets rækker, til selvstændig deltagelse i den nye tilværelses opbygning – det er vor metode til at bekæmpe alle vanskeligheder, det er vor vej til sejren.

 

11. oktober 1919


Sidst opdateret 17.12.2008