Det efterblevne Europa og det fremskredne Asien

Vladimir Lenin (10. maj 1913)


Skrevet den 10. (23.) maj 1913. Trykt i bladet Pravda nr. 113, den 18. maj 1913.

Oversat til dansk af Gelius Lund.

Fra Lenin: Udvalgte værker, bind 5, s. 128-129, Forlaget Tiden, København 1982.

Overført til internet af Jørn Andersen for Marxisme Online, 5. juli 2013.

Noter


Sammenstillingen af disse ord tager sig ud som et paradoks. Hvem ved ikke, at Europa er det fremskredne og Asien det efterblevne? Men i de ord, der er valgt som overskrift for denne artikel, er der en bitter sandhed.

I det civiliserede og fremskredne Europa, med dets blændende udviklede teknik, med dets rige, alsidige kultur og dets frie forfatning, er der indtrådt et historisk øjeblik, hvor det herskende bourgeoisi af frygt for proletariatets vækst og tiltagende styrke støtter alt, hvad der er efterblevet, døende, middelalderligt. Det udlevede bourgeoisi forener sig med alle udlevede eller endnu mere fortidige kræfter, for at bevare det vaklende lønslaveri.

I det fremskredne Europa kommanderer et bourgeoisi, der støtter alt det efterblevne. Europa er i vore dage ikke fremskredent takket være bourgeoisiet, men til trods for bourgeoisiet, for det er alene proletariatet, der stadig øger den milliontallige hær af kæmpere for en bedre fremtid, det alene bevarer og udbreder et ubarmhjertigt fjendskab mod efterblevenhed, barbari, privilegier, slaveri og det ene menneskes fornedrelse af det andet.

I det »fremskredne« Europa er det kun proletariatet, der er den fremskredne klasse. Det levende [1] bourgeoisi er derimod rede til barbari, brutalitet og forbrydelser af enhver art for at forsvare det kapitalistiske slaveri, der står på undergangens rand.

Og man kan næppe anføre et mere slående eksempel på denne forrådnelse af hele det europæiske bourgeoisi end dets støtte til reaktionen i Asien ud fra finansmændenes og de kapitalistiske svindleres selviske motiver.

I Asien vokser en kraftig demokratisk bevægelse overalt i omfang og styrke. Bourgeoisiet dér går endnu sammen med folket mod reaktionen. Hundreder af millioner mennesker vågner til liv, lys og frihed. Hvilken begejstring fremkalder ikke denne verdensbevægelse hos alle bevidste arbejdere, der véd, at vejen til kollektivismen går gennem demokratiet! Hvilken sympati for det unge Asien nærer ikke alle ærlige demokrater!

Og det »fremskredne« Europa? Det udplyndrer Kina og hjælper demokratiets fjender, frihedens fjender i Kina!

Her er et simpelt, men lærerigt lille regnestykke. Det nye kinesiske lån er blevet ydet mod det kinesiske demokratis ønske: »Europa« går ind for Yuan Shi-kai, der forbereder et militærdiktatur. Hvorfor går de ind for ham? For at kunne afslutte en indbringende forretning. Lånet bliver ydet med et beløb af ca. 250 millioner rubler til en kurs af 84 for 100. Det betyder, at »Europas« bourgeoisi udbetaler kineserne 210 millioner, mens de fra publikum tager 225 millioner rubler. Dermed har de på en gang, i løbet af et par uger indkasseret en ren profit på 15 millioner rubler! Ikke sandt, det er faktisk en »ren« profit!

Men hvis det kinesiske folk nu ikke anerkender lånet? Kina er jo en republik, og flertallet i parlamentet er imod lånet?

Åh, så vil det »fremskredne« Europa råbe op om »civilisation«, »orden«, »kultur« og »fædreland«! Så sætter det sine kanoner i bevægelse og slår det »efterblevne« Asiens republik ned i forbund med eventyreren, forræderen og reaktionsvennen Yuan Shi-kai!

Hele det kommanderende Europa, hele det europæiske bourgeoisi er allieret med alle reaktionens og middelalderens kræfter i Kina.

Til gengæld har hele det unge Asien, dvs. hundreder af millioner arbejdende mennesker i Asien, en pålidelig forbundsfælle i proletariatet i alle civiliserede lande. Ingen magt i verden vil kunne hindre dets sejr, der vil bringe folkene i både Europa og Asien friheden.

Noter

1. Her skulle der åbenbart have stået »rådende«. – S. 128.


Sidst opdateret 5.7.2013