Tolstoj og den proletariske kamp

Vladimir Lenin (18. dec. 1910)


Trykt i Rabotjaja Gaseta nr. 2, 18. (31.) december 1910.

Oversat til dansk af Gelius Lund.

Fra Lenin: Udvalgte værker, bind 5, s. 49-50, Forlaget Tiden, København 1982.

Overført til internet af Jørn Andersen for Marxisme Online, 5. juli 2013.


Tolstoj hudflettede med vældig kraft og åbenhed de herskende klasser og afslørede med stor tydelighed den indre falskhed i alle de institutioner, som det nuværende samfund støtter sig på: kirken, domstolen, militarismen, det »lovformelige« ægteskab, den borgerlige videnskab. Men hans lære stod i absolut modsætning til proletariatets liv, arbejde og kamp for at føre det nuværende samfundssystem til graven. Hvis synspunkt var det, der blev afspejlet i Lev Tolstojs forkyndelse? Gennem ham talte hele den milliontallige russiske folkemasse, som allerede hader det nuværende livs herrer, men som endnu ikke er nået til en bevidst, konsekvent, resolut, uforsonlig kamp mod dem.

Den store russiske revolutions historie og udfald har vist, at netop sådan er den folkemasse, som befandt sig mellem det bevidste, socialistiske proletariat og de ubetingede forsvarere af det gamle regime. Denne masse – hovedsageligt bønder – viste i revolutionen, hvor stort dens had er til det gamle, hvor stærkt den føler hele byrden ved nutidens regime, hvor stor dens spontane stræben efter at befri sig for det og finde et bedre liv er.

Og samtidig viste denne folkemasse i revolutionen, at den ikke er tilstrækkelig bevidst i sit had, ikke er konsekvent i sin kamp, i sin søgen efter et bedre liv holder sig inden for snævre grænser.

Dette enorme folkehav, hvis dybeste lag er kommet i bevægelse, er med alle sine svagheder og alle sine stærke sider blevet afspejlet i Tolstojs lære.

Ved at studere Lev Tolstojs værker vil den russiske arbejderklasse lære sine fjender bedre at kende, men ved at analysere Tolstojs lære vil hele det russiske folk kunne forstå, hvori dets egen svaghed består, som forhindrede det i at fuldføre kampen for befrielse. Det må man forstå for at komme fremad.

Netop denne bevægelse fremad hindredes af alle dem, som erklærer Tolstoj for »alles samvittighed« og »livets lærer«. Det er en løgn, som de liberale bevidst udspreder for at udnytte den antirevolutionære side af Tolstojs lære. Denne løgn om Tolstoj som »livets lærer« gentager også visse tidligere socialdemokrater i munden på de liberale.

Det russiske folk vil først opnå befrielsen, når det forstår, at det ikke er hos Tolstoj, det skal lære at vinde et bedre liv, men hos den klasse, hvis betydning Tolstoj ikke forstod, og som alene er i stand til at nedbryde den gamle verden, som Tolstoj hadede – proletariatet.


Sidst opdateret 5.7.2013