Arbejderkvindernes internationale dag

Vladimir Lenin, 1921


Trykt første gang i tillæg til Pravda nr. 51, 8. marts 1921.
Her taget fra V. I. Lenin: Om kvindens frigørelse. Taler og artikler, s. 103, Sputnik København/Progres Moskva, 1980, ISBN 87-7334-052-9.
Oversat til af Annedorte Dalsgaard fra Samlede værker, Russisk udgave, bd. 42, s. 368-370.
Overført til internet for Marxisme Online af Jørn Andersen, 30. august 2003.


 

Det vigtigste, det grundlæggende i bolsjevismen og den russiske oktoberrevolution er, at netop de, der var mest undertrykt under kapitalismen, er blevet inddraget i politik. Kapitalisterne holdt dem nede, bedrog dem, udplyndrede dem både under monarkiet og i de borgerlige demokratiske republikker. Denne undertrykkelse, dette bedrag; denne udplyndring af folkets arbejde fra kapitalisternes side var uundgåelig, så længe der fandtes privatejendom til jord, fabrik­ker og virksomheder.

Bolsjevismens væsen, sovjetmagtens væsen, består i at afsløre den borgerlige demokratismes løgn og hykleri, at afskaffe privatejendom til jord, fabrikker og virksomheder og koncentrere den samlede statsmagt hos de arbejdende og udbyttede masser. De tager selv, disse masser, politikken i egne hænder, dvs. op­bygningen af det nye samfund. Det er en vanskelig sag, masserne er blevet undertrykt og holdt nede af kapitalismen, men der findes ikke og kan ikke findes nogen anden vej ud af lønslaveriet, ud af kapitalisternes slaveri.

Men man kan ikke inddrage masserne i politik uden også at inddrage kvinderne. For den kvindelige halvdel af menneskeslægten er dobbelt undertrykt under kapitalismen. Arbejderkvinden og bondekvinden er blevet undertrykt af kapitalen og vedbliver derudover i selv de mest demokratiske borgerlige republikker, for det første at mangle ligeberettigelse, fordi loven ikke giver dem ligestilling med manden; for det andet – og det er det vigtigste – forbliver de i "husslaveri", som "husslaver", al den stund de holdes nede af det for mennesket mest småtskårne, mest grove, mest anstrengende, mest fordummende arbejde i køkkenet og overhovedet i hver isoleret familie­husholdning.

Den bolsjevikiske, den sovjetiske revolution rammer roden til kvindernes undertrykkelse og ulighed så dybt, som intet andet parti og ingen anden revolution i verden har vovet at gøre. Her i Sovjetrusland er der intet spor tilbage af lovfæstet ulighed mellem mand og kvinde. Især den nederdrægtige, gemene, hykleriske ulighed i ægteskabs- og familieloven, i forholdet til barnet er blevet fuldstændig afskaffet af sovjetmagten.

Det er kun første skridt til kvindens frigørelse. Men ikke en eneste af de borgerlige, nok så demokratiske republikker har vovet at tage selv dette første skridt. De har ikke vovet det af angst for "den hellige privatejendom".

Andet og vigtigste skridt er afskaffelse af privatejendommen til jord, fabrikker og virksomheder. Hermed og kun hermed åbnes vej for kvindens fuldstændige og virkelige frigørelse, for hendes frigørelse fra "husslaveriet" ved overgangen fra hver enkelt families småhusholdning til socialiseret storhusholdning.

Denne overgang er vanskelig, for det drejer sig her om at omforme de mest rodfæstede, vanemæssige, hårdhudede, forbenede "ordninger" (sandt at sige uorden og barbari, og ikke "ordninger"). Men overgangen er begyndt, tingene sat i bevægelse, vi er trådt ind på en ny vej.

Og på arbejderkvindernes internationale dag verden over vil der på utallige møder af arbejderkvinder blive sendt hilsener til Sovjetrusland, som har begyndt denne uhørt vanskelige og svære, men store, verdenshistorisk store og virkeligt frigørende sag. Det vil gen­lyde af opmuntrende opfordringer om ikke at tabe modet over for den rasende og ofte bestialske borgerlige reaktion. Jo mere "frit" eller "demokratisk" et borgerligt land er, jo mere hærger og raser banden af kapitalister mod arbejdernes revolution; et eksem­pel herpå er den demokratiske republik af Forenede Stater i Nordamerika. Men arbejderen i masserne er allerede vågnet. Den imperialistiske krig har endegyldigt vækket de sovende, slumrende, fastlåste masser i både Amerika, Europa og det tilbagestående Asien.

Isen er brudt i alle dele af verden.

Folkenes befrielse fra imperialismens åg, arbejdernes og arbejderkvindernes befrielse fra kapitalens åg, går uophørligt fremad. Denne sag føres frem af snese­vis og hundredvis af millioner arbejdere og arbejderkvinder, bønder og bondekvinder. Og derfor vil denne sag for arbejdets frigørelse fra kapitalens åg sejre over hele verden.

4. marts 1921

 


Sidst opdateret 30.8.2003